Adgang til uddannelser i hele Danmark

Unge skal have mulighed for vælge en uddannelse i hele Danmark. Og virksomhederne skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft, om de ligger i Tarm eller Ballerup.

Jeg vil arbejde for:

  • Videregående uddannelser skal flyttes ud i landet
  • Uddannelser skal understøtte særlige lokale styrkepositioner og muligheder. – Fx kan uddannelser vedr. miljø, grøn omstilling og vedvarende energi lægges i Vestjylland
  • Alle super-sygehuse skal have tilknyttet et universitetshospital, så vi kan få uddannet læger og sygeplejersker til hele landet

 

Vi mangler en plan for decentralisering af de videregående uddannelser

Ejendomspriser, indkomster og befolkningstal udvikler sig i højst forskellig retning på tværs af landet. Det koster på udligning og den samlede vækst og velfærd i landet. Det kan vi ændre, hvis vi vil.

En del af den skæve udvikling skyldes, at unge flytter fra yderkommuner mod de store universitetsbyer, hvor de slår sig ned og stifte familie. Og her spiller antallet af uddannelsespladser en rolle.

I 2020 blev der optaget 69.526 på videregående uddannelser i Danmark. 81 pct. af disse var placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Dette selvom kun 48% af befolkningen bor her. Der er således en voldsom geografisk skæv fordeling af optaget på videregående uddannelser til fordel for de største byer.

I over 50% af kommunerne er der i dag ingen mulighed for at tage en videregående uddannelse. Det er især galt på Bornholm, i Vest- og Sydsjælland, Vestjylland og Syddanmark. I 2020 blev fx kun 7 pr. 1000 indbyggere optaget på en videregående uddannelse i Vestjylland mod 30 i hovedstaden.

En effekt er, at er ledigheden blandt nyuddannede er størst i de egne, hvor der er flest videregående uddannelser. Fx er dimittend ledigheden i Roskilde næsten det dobbelte af i Esbjerg. Og imens står virksomhederne i yder- og landkommuner og skriger efter højtuddannet arbejdskraft.

Prioriteringen af uddannelser påvirker desuden nationaløkonomien. Det skyldes, at de fleste af Danmarks eksportvirksomheder, som mangler arbejdskraft, er placeret mange andre steder end i universitetsbyerne.

Tal for de seneste 6 år viser, at der er sket en kraftig centralisering af de videregående uddannelser. Esbjerg har fx mistet over 200 uddannelsespladser mens Aarhus har øget antallet pladser med over 650.

Derfor er det afgørende for at få et Danmark i balance, at vi stopper for centraliseringen af videregående uddannelser. Og at vi får en bred politisk forståelse for behovet og styrken ved, at der kommer flere decentrale uddannelser , som kan sikre forsyningen til det lokale arbejdsmarked.

Folketinget bør derfor snarest vedtage en strategi og følgelig handlingsplan for, hvordan man øger antallet af videregående uddannelser i de enkelte regioner.